TIL UU-VEJLEDERNE

For tiden er der stor debat om frafaldet på erhvervsuddannelserne, og i forbindelse hermed kommer politikere, lærere og fagfolk med forskellige løsningsforslag til at ændre den nedadgående kurve. En meget trist kurve for både de unge og for samfundet.

Som højskoleforstander vil jeg slå et slag for de gevinster, de unge får med sig fra et højskoleophold. Her på EUH har vi elever i aldersgruppen 16-19-årige, og det er både en meget skrøbelig, spændende og udfordrende alder at have i disse år. Vi har både unge, der slet ingen anelse har om, hvad de vil med deres liv, unge, der dropper ud af en ungdomsuddannelse, og vi har unge, der har en god fornemmelse for, hvad de vil senere hen, men blot har brug for en pause. Det får de her. En pause fra skolebænken og en pause fra karakterræs og resultatfiksering.

MOTIVATIONSKRISEN KAN VENDES

Flere forskere peger i disse tider på, at unge helt glemmer lysten til at lære, fordi der er så meget fokus på resultater, karakterer og præstationer. Blandt andet får konkurrencestaten skylden i de unges manglende motivation, fordi unge drives af ”hvad-får-jeg-ud-af-det-her”-mentaliteten, på bekostning af nysgerrigheden, som er yderst vigtig for motivationen for at lære.

På Egå Ungdoms-Højskole er et af vores fornemste mål, at eleverne genfinder lysten til at lære, at de får motivationen igen, og det i et miljø, hvor innovation og kreativitet dominerer frem for den egentlige præstation. For det første er de fleste af vores fag kreative, for det andet bliver de unge ikke målt på resultater, tests eller karakterer. De mødes i øjenhøjde, hvor fokus er på at lære noget nyt, udvikle sig i eget tempo og få lyst til at lære endnu mere.

 

EN NY START

Helt fysisk får de også et afbræk fra skolebænken, som rigtig mange har brug for på dette tidspunkt i deres liv. De får nye rammer, nye venner og ofte et nyt syn på, hvad livet egentlig handler om. Nemlig mere og andet end at få færdiggjort en uddannelse hurtigst muligt. Måske med den følge, at de slet ikke nåede at finde ud af, hvad de egentlig ville, før de stod med svendebrevet i hånden og en uddannelse, de ikke længere har lyst til som levevej. De får øjnene op for fag, som de måske aldrig før har stiftet bekendtskab med i det klassiske uddannelsessystem og derfor af gode grunde ikke kendte til.

For mange elever bliver et højskoleophold også en ny begyndelse – måske fra et uheldigt sidespor. Mange blomstrer op, fordi de kommer i en ny sammenhæng, hvor de ikke er fastlåst i en eller anden rolle, som de er kommet til at have i deres tidligere miljø. Det giver fornyet selvtillid, og den er utrolig vigtig for de her unge, der står over for den svære kunst at blive voksen og skulle vælge levevej.

Især bogligt svage elever kan få en opblomstring her, fordi vi tilbyder så mange praktiske fag, hvor deres selvtillid får en optur. De har ikke lige været de skarpeste knive i skuffen i folkeskolen, men her finder de faktisk ud af, at de har flair for andre ting, som kan være lige så gode som de klassisk boglige fag, folkeskolen fokuserer på.
Som forstander og underviser er det helt fantastisk at følge den udvikling, de unge gennemgår på sådan et ophold. Hvordan de kryber ud af deres skal, tør åbne sig og tør sige, at der faktisk er noget, de er gode til. Det betyder, at de er bedre rustede til at vælge en uddannelse – eller et arbejde – efterfølgende. Med fornyet motivation og selvtillid har de bedre forudsætninger for at tage en beslutning om fremtiden.

TALLENE TALER FOR SIG SELV

Mine erfaringer er heldigvis underbygget af en nyere undersøgelse foretaget af Lange Analyser. Her vurderes det, at unge, der afbryder en erhvervsfaglig uddannelse, med et højskoleophold skønnes at øge chancen med op til 30 % for at vende tilbage til uddannelse. På Egå Ungdoms-Højskole er antallet af unge, der påbegynder en erhvervsuddannelse efter endt højskoleophold fordoblet fra 2010 til 2012.