Foråret '24: løbende optag

〰️

Efteråret '24: ledige pladser

〰️

Foråret '24: løbende optag 〰️ Efteråret '24: ledige pladser 〰️

 

Ungdomshøjskole: Tag på højskole for unge ved Århus

Egå Ungdoms-Højskole ved Århus er en højskole for unge mellem 16 og 19 år. Højskolen ligger ved Århus i de smukkeste omgivelser tæt på strand, smuk natur og under 10 km til Aarhus.

Et højskoleophold er en hel speciel oplevelse, hvor du sammen med andre unge får mulighed for at fordybe dig i dine interesser og finde nye venskaber. Et højskoleophold er desuden en fantastisk mulighed for at prøve noget nyt: Vælg fx blandt ungdomshøjskolens 35 kreative, teoretiske og praktiske fag. Vælg med hjertet, for her underviser vi ikke for at teste dig med eksamener eller vurdere dig med karakterer.

EUH er nemlig en ungdomshøjskole. Det betyder, at vi har fuldt fokus på dig og det sted, du står i livet: Vores elever møder fx sent til undervisningen. Her er hverken eksamener, karakterer eller lektier. Her bruger vi ikke tid på at måle eller veje dig - vi vil nemlig meget hellere bruge tiden på at skabe de mest optimale rammer for, at du trygt kan give dig tid til at lære en masse nyt i dit eget tempo.

Et højskoleophold for unge giver en pause fra den almindelige skolegang

Et ophold på ungdomshøjskole er et oplagt alternativ til gymnasiet, efterskolen eller 10. klasse. Hvis du allerede er startet, men overvejer at droppe ud af gymnasiet eller en anden ungdomsuddannelse, så har du masser af muligheder for at komme godt videre i dit liv med et ophold på højskole.

Her på højskolen møder voksne og unge hinanden i øjenhøjde. Vores faglærere brænder for deres fag, og har du brug for vejledning eller en mentor for at finde den rigtige retning for dit liv og fortsatte uddannelse, så er der gode muligheder for vejledning og støtte. Ligeledes hvis du er erklæret ikke uddannelsesparat, eller overvejer at droppe ud af folkeskolen.

Fantastisk fællesskab, overraskende oplevelser og rejser

På EUH kan du i øvrigt kombinere FGU og EGU med et højskoleophold både som et alternativ og som en del af uddannelsen.

Når du åbner døren for et ophold på vores ungdomshøjskole, træder du direkte ind i et miljø, hvor fælles oplevelser, udvikling og studieture medvirker til det stærke fællesskab, du bliver en del af - og som rækker langt ud i fremtiden efter dit højskoleophold er afsluttet. Derfor er EUH et rigtig godt tilbud til dig, som er skoletræt og søger ny motivation og udfordringer.

Besøg Egå Ungdoms-Højskole ved Århus

Tag familien under armen og kom med på rundvisning. Vi vil rigtig gerne møde dig og vise dig, hvilke muligheder vi kan tilbyde dig her på højskolen, læs også mere her om hvad en ungdomshøjskole er. Du kan også tjekke os ud på vores Facebook og Instagram og se hvordan livet på ungdomshøjskole ved Århus er. Vi glæder os til at møde dig!

 
Webp.net-resizeimage (1).jpg