DROPPET UD AF GYMNASIET?

 

Sådan kommer du videre, når du dropper ud af gymnasiet eller andre ungdomsuddannelser.

Du er ikke til at få op om morgenen. Du er ikke til at få i seng om aftenen. Du falder bagud fagligt, fordi du bare ikke er motiveret for at lave lektier længere. Og karakterræset er du allerede stået helt af på. Lyder det bekendt for dig eller nogen du kender? Der kan være mange grunde til, at man tænker på at droppe ud af gymnasiet, og måske er gymnasiet bare ikke for dig, eller måske har du blot behov for en pause fra lektier, eksamener og tidlige mødetider?

“Jeg startede i gymnasiet, fordi alle gjorde det, men jeg var egentlig skoletræt og ikke klar til det- Jonas 16 år


Du er ikke alene: Genfind glæden og motivationen på ungdomshøjskole.

At droppe ud af gymnasiet er ikke en katastrofe. At stoppe op, mærke efter i sig selv og erkende, at man bare ikke har lyst længere kan være svært for enhver. Tag en pause på Egå Ungdoms-Højskole og vend evt. tilbage til dit gymnasie, med fornyet motivation og mod, hvis du tager et orlov. Du kan snakke med din vejleder på gymnasiet om muligheden for orlov. Hvis man ikke har et godt alternativ i baghånden, kan det være svært at overbevise familie og venner om, at det er en god idé at droppe ud af gymnasiet. Her på Egå Ungdoms-Højskole har vi mange elever som dig, som også kan sige ja til ét eller flere punkter omkring det at gå i gymnasiet:

  • Trives ikke socialt

  • Mangler motivation

  • Sakker bagud fagligt

  • Træt af at sidde passivt og tage imod undervisning

  • Orker ikke flere afleveringer

  • Karakterræs er blevet for meget

På Egå Ungdoms-Højskole kan vi tilbyde et alternativ for dig, der er mellem 16-19 år. Her er der hverken karakterræs eller eksamener, for her lægger vi vægt på andre ting. Du kan bl.a. fordybe dig i kreative, teoretiske og praktiske fag. Se alle fagene HER. Du bliver hurtigt en del af et stærkt fællesskab med spændende oplevelser, som bliver din nye dagligdag. Tjek vores brochure, hvor du kan læse meget mere om mulighederne på ungdomshøjskolen.


Ungdomshøjskole er fællesskab, rejser, glæde og et frirum, hvor du kan:

  • Finde nye sider af dig selv

  • Fordybe dig i dine interesser og finde nye

  • Blive afklaret på din fremtid

  • Finde glæden igen sammen med andre unge

  • Blive en del af et stærkt fællesskab

  • Få uforglemmelige minder

  • Komme med ud at rejse

  • Få et netværk og venskaber der rækker laaaaaaaangt ud over højskoleopholdet

Et ophold på Egå Ungdoms-Højskole varer 20-25 uger, men rigtig mange elever vælger at fortsætte opholdet i 45 uger i alt.

Måske er det første gang, du flytter alene til en ny by, men heldigvis har vi den formentlig bedst beliggende højskole i Danmark. Du er tæt på både strand, storby og smuk natur. Vi liggerunder 10km fra Aarhus centrum i naturskønne omgivelser med udsigt ud over Aarhusbugten.

At rejse og opleve nyt land sammen er en del af EUHs DNA, og på hvet hold rejser vi afsted til en Europæisk storby som Berlin, Barcelona og Lissabon. Eller måske tager vi en fed tur til Østrig på ski.

Du kan frit vælge ni fag ud af de ca. 35 vi udbyder på hvert hold. Med så stort et fagudbud finder du hurtigt noget der interesserer dig. Det kan være alt fra kreative, sportslige, filosofiske og musikalske fag. Se dem alle her.

Målet er at støtte, inspirere og udfordre dig - ikke at måle og veje din deltagelse i karakterer og eksamener.

Læs meget mere om vores ungdomshøjskole og få et overblik over vore fag i vores brochure.

IMG_4386.jpg

Sådan finder du ud af, om ungdomshøjskole er noget for dig.

Overvejer du at droppe ud af gymnsiet - eller kender du én, som overvejer at droppe ud? Et ophold på ungdomshøjskole er et godt alternativ til gymnasiet, hvis du overvejer at droppe ud. Alt, du skal vide, kan du læse mere om her i vores gratis brochure.

Kender du dét, når noget bare føles rigtigt? Den oplevelse håber vi at kunne give dig, hvis du vil tage imod vores tilbud om en rundvisning: Vi vil rigtig gerne vise dig og dine forældre rundt på vores højskole, så I kan mærke stemningen og møde lærere og elever - og mærke efter, om et ophold her hos os er lige dét, du trænger til. Ring til Stig, Winnie eller Susanne på kontoret og fortæl os, hvornår I har mulighed for at besøge os.

Drop du bare ud af gymnasiet - vi glæder os til at give dig dit livs oplevelse på Egå Ungdoms-Højskole!