BYG SELV DIT SKEMA

For at give dig de bedste muligheder for at få netop de fag, du helst vil have, bygger du her på EUH selv dit skema.
I hver periode skal du vælge tre forskellige fag indenfor hver af kategorierne GUL, BLÅ og RØD.
Et eksempel på, hvordan du kan vælge i første periode kunne være: Maleri som GULT-fag, Analogt foto som RØDT-fag og E-sport som BLÅT-fag.

Du har to fag om dagen. Det første starter efter morgensamlingen kl 10 og er ovre inden frokost kl 12:50. Dagens sidste fag er fra kl 14 til 16. Onsdag har du fri om eftermiddagen, men skal til Fællesfag om aftenen. Der er selvfølgelig indlagt pauser i fagene.
 

NI FAG PLUS FÆLLESFAG og medborgerskab

I løbet af dit ophold, som er delt op i tre perioder, kan du vælge i alt ni fag ud af de ca. 35 vi udbyder. Derudover  er der hver onsdag aften Fællesfag, og torsdag formiddag Medborgerskab, som er for alle elever.

 

OBS: Fagene under “byg dit eget skema” er blot eksempler - du får at vide hvilke fag du kan vælge den første uge du er her, hvor du også får en introduktion til dem inden du vælger. Du skal altså ikke vælge hjemmefra.